Hybridbilerne kommer til Danmark

Toyota er uden tvivl verdens førende bilproducent indenfor hybridbiler, og I Danmark har Toyota en imponerende markedsandel på 93 %, og BMW og Chevrolet er også repræsenteret med deres bud på hybridbiler. Der sælges omkring 1400 hybridbiler om året i Danmark, og dette tal er stærkt stigende, hvilket især skyldes faldende priser, lempelige vilkår fra statens side om afgifter samt ikke mindst en holdning fra bilisternes side om at værne mest muligt om miljøet.

De mest populære modeller er Toyota Prius og Yaris Hybrid. Det er især private bilister, der er tiltrukket af hybridbilerne, men også et stigende antal virksomheder og især kommuner har for alvor fået smag for de mange fordele hos hybridbiler. En hybridbil har reelt to forskellige motorer, som man kan skifte mellem efter behov, således man dels kan køre på benzin samt el.

Fordele med hybridbil

En hybridbil kan i dag købes for under 180.000 kr. fra ny, så prisen er altså ikke meget dyrere end normale biler, men til gengæld opnår man disse fordele:

  1. Man udleder ikke så meget CO2, hvilket gør bilen miljørigtig
  2. Bilen er utroligt støjsvag og komfortabel at køre i
  3. Bilen er meget økonomisk
  4. Man opnår stor rabat på bilens ejerafgift
  5. Automatisk opladning af batteriet under kørslen

Så en hybridbil har altså dels alle elbilens fordele, men derudover har man samtidigt elimineret elbilens ulemper som den korte aktionsradius og lange ladetid.

Hybridbilen BMW i3

BMW vil ind på markedet for hybridbiler, så derfor lancerer de nu 2 modeller, hvoraf den ene udelukkende kører på el, mens den anden model får hjælpebenzinmotor monteret, hvilket gør den til en ægte hybridbil. Skat har næsten fritaget bilen for afgift, hvilket gør bilen yderst konkurrencedygtig på det danske marked. Skat ser jo på bilens energieffektivitet, når man beregner fritagelsen for afgift.

En BMW i3 Range Extender kører officielt 166,7 km på literen, og den har et CO2-udslip på kun 13 gram pr. km. Skat har beregnet et fradrag på 604.000 kr. på registreringsafgiften, så dermed kommer den endelige pris i Danmark til at ende på omkring 335.600 kr. hvilket absolut ikke er alarmerende højt fpr denne type bil.

Rækkevidden for elbilen er kun på omkring 150 km, mens hybridudgaven giver en aktionsradius på omkring 340 km. Andre bilproducenter har tidligere forsøgt at sælge hybridbiler, hvis energieffektivitet var så dårlig, at man ikke opnåede meget rabat hos Skat på registreringsafgiften, og derfor var disse biler ikke mulige at sælge, da den endelige pris blev alt for høj.

 

Skriv et svar