Rigtig mange danskere pendler. Det er ikke alle, der skal pendle mere end fem kilometer. Men for nogle er der flere hundrede kilometer til og fra arbejde. For nogle er det vigtigt at arbejde i nærområdet. For andre kan det bedre betale sig at pendle. Der er også nogle, der krydser landegrænser dagligt.
Uanset situationen kan pendlerlivet være hårdt. Fly, bil eller tog frem og tilbage. Hver dag eller måske et par gange om ugen. Måske tilbringer du flere dage om ugen væk fra dit hjem. Som pendler skal du passe på dig selv, så du ikke bliver slidt op. Vi har af denne grund samlet lidt tips, som skal få dig til at føle dig bedre tilpas på farten.
Spis hjemmelavet mad
Vores kost fylder mere, end vi tror. Ikke kun for helbredet og immunforsvaret, men også for det mentale. Vi kommer til at savne vores vante spisevaner, når vi er på farten. For at gøre det nemmere for dig – mentalt og fysisk – kan du sørge for at blive ved med at spise noget af det, du ville gøre derhjemme, på farten.
Det er desuden en dårlig vane samt skidt for økonomien, hvis du kun lever af pizza og hurtigmad mange af ugens dage. Forbered dig – det betaler sig.
Sørg for god indkvartering
Indkvartering er noget af det vigtigste, hvis du tilbringer flere dage på arbejdet uden at vende hjem igen. Søvn og tryghed er en vigtig faktor i at føle sig tilpas, selvom du er væk fra familien. En løsning er AirBnB. Men det er ikke altid, der er en passende lejlighed tilgængelig.
En anden mulighed er en hotellejlighed, hvor det er ligesom en almindelig lejlighed. Dog betaler du per dag. Hvis du skal til en storby, og du kører i bil, vil der desuden være gratis parkering ofte. Og det kan i nogle tilfælde klart betale sig.
Brug tiden fornuftigt
Du skal selvfølgelig ikke lave noget samtidig med, at du kører bil. Og hvis du flyver i en halv time, kan det være svært at bruge tiden fornuftigt. Tilbringer du til gengæld en time eller halvanden i tog, kan du jo vælge at bruge denne på nogle opgaver fra arbejde, du ikke behøver at være på arbejdspladsen for at kunne lave. På den måde kan du måske nå en tidligere forbindelse hjem igen, fordi du ikke behøver at blive længere på kontoret for at nå disse opgaver.
God fornøjelse. Vi håber, vores tips kunne hjælpe.